Træningsseminar afholdt af AMHCD |
![]() |
|---|---|
|
|
Den 25. og 26. juli 2009 oprandt dagen for et storslået arrangement, som AMHCD havde stablet på benene. Vi skulle møde 2 amerikanske par, der kom direkte fra Texas prærie, for at overøse os med al deres viden, som de gennem mere end 25 år havde erfaret om miniaturehesten. For kun 800 kroner kunne man deltage i dette weekendarrangement, og det kan man ikke sige, er dyrt, når man tager i betragtning, at pengene skulle dække transportomkostninger for 4 personer fra USA, ophold, fortærring og undervisning. Tænk lige på, hvad man i erhvervslivet skal give for et kursus med udenlandske undervisere – her taler vi snarere om 8.000 kroner!
|
|
![]() |
Ed Sisk i undervisningslokalet. Vi kom vidt omkring – der var ingen grænser for hans villighed til at dele ud af guldkornene. |
Hovedattraktionen var Ed Sisk og Valerie Escalera, som tilsammen ejer Blue Ribbon Training Center i Texas, USA, hvor de har stor succes med deres miniatureheste. Ed har været involveret i miniatureheste verdenen i mere end 25 år, og han har et fantastisk tag på hestene. Valerie er blevet udråbt til ”The Grooming Diva” i USA. Hun har ligeledes 29 års erfaring som beslagsmed for miniatureheste. Hun er fantastisk! Hun formår at vinde en hests tillid på ganske kort tid – og vi lærte hvordan.
Man kunne bare spørge om alt muligt og få individuel rådgivning om sin egen hest og evt. problemer - det være sig i hovpleje, benstilling eller ens egen træningsteknik.
På billederne nedenfor ser du et lille føl i nyvasket udgave. Dette lille føl klippede Valerie på seminarets første dag, så vi kunne se forvandlingen.
|
|
|
Den lille fyr sammen med Val – lige inden klipningen. Dagen i forvejen lærte han Val at kende, da hun vaskede ham. |
![]() |
Mange tips fik vi; bl.a. at man tager føllet på skødet, derved bliver det helt roligt under klipningen. Ja, du skulle selv have været der - for din egen skyld, så kom og deltag i AMHCDs fremtidige arrangementer. |
![]() |
Se hvor smukog ædel det lille føl tager sig ud, når følpelsen er væk. Han er helt tillidsfuld og nyder beundringen. |
Val lagde meget vægt på korrekt beskæring og korrekt benstilling, hun fortalte om vigtigheden af at vide, hvordan hestens vægt fordeler sig, hvilket værktøj, der er nødvendigt. Hun har jo meget stor erfaring og et godt tag på hestene.
|
|
![]() |
Val viser teknikken, inden vi prøver på egne heste. |
Når føllet er ca. 3 måneder skal det forsigtigt vænnes til at komme lidt væk fra mor, og træningen kan begynde med, at den lærer at følge mennesket. |
|
![]() |
Ed træner det nyklippede føl. Føllet har ikke været håndteret før uden mor. |
![]() |
Det er vigtigt, at hesten lærer at blive berørt overalt på kroppen, og at man kan flytte dens ben og vægtfordeling, den skal kunne opstilles korrekt. Hesten skal lære at være tålmodig. Hesten lærte det hurtigt med Eds træningsmetoder. |
Seminaret rummede så mange nye samt kendte ting, at man blev nødt til at være selektiv i sin lytning, det var ganske enkelt umuligt at rumme det hele, derfor er det også altid godt at invitere et par ekstra øre og øjne med til sådan et arrangement. Nogle gange er du simpelthen ikke klar til lige at høre om et emne som fx foling eller fodring, men vil hellere koncentrere dig om klipning og træning, men så skal du bare møde op til næste seminar, så får du bekræftet de ting, du gør, og så vil du være parat til at høre om nye emner. Du får også rig lejlighed til at øve dit engelsk, og du får nogle fantastiske venner, både de øvrige deltagere samt underviserne, som skam godt kan huske dig fra sidste gang. |
|
![]() |
Val og Susan elsker jordbærkage. |
Du skal heller ikke glemme, at der er festmiddag med super god mad og hyggelig, kammeratlig stemning. Der er også overnatningsmuligheder for dig og din hest.
|
|